Fiskerne,
havnen
og ankeret

Ankeret, og det vi ved om det

Det store anker på havnen er et vartegn. Ifølge lokal overlevering forbindes det med orlogsskibet Elefanten og begivenhederne i Køge Bugt den 4. oktober 1710, under Den Store Nordiske Krig.

Elefanten var med den dag, og den blev ikke sænket. Den sejlede videre i mange år.

Det skib, der brændte og sprang i luften den 4. oktober 1710, var Dannebroge under Iver Huitfeldt. At netop ankeret her stammer fra Elefanten, er en god fortælling, men den er ikke dokumenteret sikkert. Derfor fortæller vi den som lokal overlevering.

Et anker i vandkanten.

Fiskerne var her før havnen

Mosede havde et fiskermiljø længe før, der blev bygget en havn. Kysten ved Køge Bugt var god til blandt andet ålefiskeri, og der er spor af liv ved vandet her helt tilbage til middelalderen.

Fiskernes plads lå ved Niels Pedersensvej. Der var et lille rev, men ingen beskyttet havn: om vinteren blev bådene trukket op på land, og om sommeren lå de for svaj ud for kysten.

Både trukket op på stranden.

Fiskerne byggede deres egen havn

Initiativet kom fra lokale fiskere og erhvervsfolk: fiskerne Simon Pedersen fra Mosede Strand, Hans Rasmussen fra Karlslunde Strand og Jørgen Olsen fra Brøndbyvester Strand, og vognmand Jens P. Petersen fra Valby, kendt som “Bil-Peter”. De samlede cirka 30.000 kroner, og hele anlægget kom til at koste omkring 80.000.

Resultatet blev en ø-havn med en cirka 105 meter lang træbro til land. Simon Pedersen blev formand for havnens bestyrelse. Havnen var fra begyndelsen mere end en fiskerihavn: der blev også fragtet gods over den, især før betonvejen langs bugten kom i 1934.

Fiskeriet er ældre end havnen. Havnen er fra 1929.

Tovværk på et trædæk.

Fiskerne sejlede flygtninge til Sverige

I oktober 1943, under den tyske besættelse, var flere fiskere fra Mosede Havn med til at sejle jøder til Sverige. Nogle af flygtningene blev skjult på Klintekroen over for havnen eller i sommerhuse langs Karlslunde Strand, indtil de kunne komme over.

Det er en af de bedst dokumenterede og vigtigste begivenheder i havnens historie.

En fiskerbåd på vandet om natten.

Bundgarnspæle, travlhed og mere plads

Bundgarnsfiskeriet voksede i 1940’erne og 1950’erne, og det kræver plads: både, garn og flere tusinde bundgarnspæle. På begge sider af havnebroen blev der lavet bukke i vandet til pælene, men havnen fra 1929 blev for trang.

I 1969 blev havnen udvidet kraftigt, med bedre plads til fiskerne og flere pladser til lystsejlere. I 1993 kom endnu en udvidelse, blandt andet det, der kaldes “Millionærkajen”. Den gamle træbro er med tiden afløst af den landtange, der i dag forbinder havnen med kysten.

Bundgarnspæle ved havnebroen.

Vaffelis, træterrasse og master lige bagved

Havnegrillen og ishuset har været en del af havnemiljøet i mange år. På de gamle billeder er det en ret enkel bygning: træterrasse, blomsterkasser, skiltene med gammeldags vaffelis og sejlbådene lige bag ved bordene.

Det er den stil, stedet stadig har. Is, grillmad, dansk frokost og havnehygge. Ikke en fin restaurant, men en havnecafe.

Is ved vandet.

Stadig en fiskerihavn, snart 100 år efter

Mosede Havn er en af de få havne, hvor erhvervsfiskeriet stadig er en del af hverdagen, side om side med lystbåde, foreninger, restauranter, røgeri og fiskesalg. Fra fiskernes arbejdsplads og en lille godshavn er den blevet et havnemiljø, man kommer for at gå en tur i.

Det er en stor del af, hvorfor maden smager, som den gør: man sidder nærmest inde mellem bådene. Beliggenheden hører med til måltidet.

Master i blå time.